UA-90741786-1

Restauranten

Danmarks bedste 19. hul

Der er golfrestauranter, der er gode golfrestauranter - og så er der restauranten i Gilleleje Golfklub. Når greenfee-gæster kører hjem efter et besøg i golfklubben, taler de naturligvis om de birdies, de har lavet - men de taler lige så meget om klubbens restaurant.

Her har Rikke og Jeff (hvis efternavne ingen kender) stået i køkkenet og bag baren i mere end ti år. Alene den kendsgerning indikerer, at der er tale om noget specielt - og noget, som klubbens egne medlemmer i den grad også sætter pris på.

Stemningen i baren lige inden for døren ud mod terrassen er uformel. Høj og lav, mænd og kvinder får samme behandling/betjening - nemlig med et glimt i øjet og en munter bemærkning. Det er ikke hér, Michelin-guidernes inspektører kigger ind, men der serveres god, dansk hverdagsmad i rigelige portioner med Jeffs og køkkenpersonalets personlige touch. Og til priser, hvor alle kan være med.

 

Hold din fest hos os

Restauranten er ikke forbeholdt medlemmerne af Gilleleje Golfklub. Alle er meget velkomne - også hvis I ønsker at fejre en fødselsdag, konfirmation, bryllup eller en anden begivenhed i naturskønne omgivelser. Kontakt os på telefon 4971 8056 for et uforpligtende tilbud.

Dagens menu

Mandag: Lukket fra kl. 18:00
Tirsdag: Stegt flæsk m/persillesauce kr. 115,-
Onsdag: Kalvekrebinet m/dagens tilbehør kr. 79,-/95,-
Torsdag: Grillet kalvesteak m/grøntsager, dagens kartoffel & sauce bearnaise kr. 149,-
Fredag: Ristet torsk m/dampede urter, kartofler & mild sennepssauce kr. 129,-
Lørdag: Lukket fra kl. 18:00
Søndag: Lukket fra kl. 18:00

 

Menukort - Klik her!